Den fuldendte leder

21. marts 2018 08:29
Anders Amstrup

Den fuldendte leder / Anders Amstrup

Den nyere leders personlige modning

Den fuldendte leder er et evidensbaseret værktøj, der stiller skarpt på, hvad det egentlig er for ledelsesdomæner, alle ledere manøvrerer i gennem en almindelig arbejdsuge. Med udgangspunkt i de fem ledelsesdomæner manageren, politikeren, teambuilderen, strategen og forælderen sætter Anders Amstrup fokus på, hvordan du får nemmere ved at opnå succes, når du kender domænerne og derfor får øje på de rigtige udfordringer. 

På morgenmødet beskrives den typiske leders livscyklus - det vil sige,  hvilke af de fem lederrollekompetencer der fylder mest og mindst fra medarbejder til toplederen.

Anders Amstrup er uddannet erhvervspsykolog, cand. psych., HD og har selv 15 års ledererfaring fra før han i 2009 startede med at arbejde 100% med udvikling af ledere.  Hos Ledernes Kompetencecenter finder du Anders som underviser på følgende kurser og uddannelser: Nyudnævnt leder, Ledelse i praksis og Diplomlederuddannelsen.